Flugtskydning
I Syddansk Akademisk Jagtforening lægger vi stor vægt på efteruddannelse af jægere. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at bruge de uddannede instruktører i foreningen, og hinanden, til at blive bedre skytter.
Hver år afholder vi simuleret jagtskydning på Odense Skydecenter, hvor foreningens pramme og gåseskjul sættes ud på banerne, for at give medlemmerne mulighed for at træne anderledes skud.
SAJ er tit repræsenteret på banerne omkring Odense (Strandager jagtcenter og Odense Skydecenter), og kan kendes på vores grønne veste med rygmærker (se her for anskaffelse af sådan én) på både jagt- og sportingbanen.